EF Hasleferiepark

Orientering fra bestyrelsen

Orientering fra bestyrelsens møde den 8. juli 2017:

Bolde til multiarena
Bestyrelsen har indkøbt nye bolde/udstyr til brug på multiarenaen. Boldene/udstyret kan lånes af såvel ejere som lejere på Hasle Feriepark ved henvendelse i receptionen hos Linda.

To nye grills ved swimmingpool-området
Bestyrelsen har indkøbt to nye grills, således at der nu er fire grills i alt ved swimmingpool-området. Som ejer kan du låne disse grills gratis – husk blot selv at medbringe kul samt booke tid hos Linda i receptionen på forhånd.

Revne i swimmingpool-dugen
I forbindelse med sæsonklargøringen af swimmingpoolen blev der konstateret en revne i pool-dugen. Denne skade er blevet udbedret, og omkostningen hertil er delvist blevet betalt af ejerforeningens forsikringsselskab.

Kommunal godkendelse af swimmingpool
Der er kommet nye og strengere krav til driften af swimmingpools. Bornholms Regionskommune skal i løbet af 2017 og 2018 godkende alle øens swimmingpool-anlæg. Bestyrelsen er i dialog med Bornholms Regionskommune i relation til opfyldelsen af de nye krav.

Facebook-gruppe
Husk at ejerforeningen har en facebook-gruppe: “HFP Ejer

Har du emner, som du ønsker behandlet?
Næste bestyrelsesmøde afholdes den 16. september 2017. Hvis du har emner, som du ønsker behandlet i bestyrelsen, beder vi dig maile til os på ef@efhasleferiepark.dk